Kanelkage

Print Friendly, PDF & Email

Det er store mængder, der skal bruges til denne kage, men du får også en rigtig stor portion kage. Denne størrelse kage er god til kagen til fødselsdagen, der skal fejres i skolen, kage til kollegaerne på arbejde, til den store familiesammenkomst eller til dig selv og din familie til et par dage 🙂 Uanset hvem du bager den til, så skal den nok få ben at gå på, det lover jeg 🙂Kanelkage

Til en stor bradepande (ovnens størrelse) skal du bruge:

500 g rørsukker

175 g smeltet smør af den gode slags

600 g hvedemel

3 spsk. stødt kanel

3 tsk. natron

7½ dl kærnemælk

Til glasuren skal du bruge:

175 g smør, igen af den gode slags

350 g flormelis

3 spsk. kakao af den usødet slags

1 pasteuriseret æg

Tænd ovnen på 200 grader, ikke varmluft. Det tørrer kagen ud og gør den kedelig.

Begynd med selve kagen – glasuren laver du imens kager hygger sig i ovnen. Smelt smørret i en gryde og kom rørsukkeret i en stor skål. Tilsæt det smeltede smør og pisk det godt sammen. Mål melet af i en anden skål. Tilsæt kanel og natron til sukker- og smørblandingen og pisk det sammen. Hæld skiftevis mel og kærnemælk i massen under piskning. Pisk dejen et lille minut til den er fin jævn i konsistensen.

Kom dejen i den bradepande, der passer til ovnens størrelse. Husk at komme bagepapir i bradepanden. Bag kagen midt i ovnen i cirka 20 minutter. Stik en kødnål i kagen efter 20 minutter og hænger der ikke dej ved, så er kagen nok. Hænger der dej ved, så skal den have lidt længere. Start med et par minutter ad gangen, så den ikke bliver bagt for længe.

Når du har sat kagen i ovnen, kan du begynde på glasuren. Kom smør, flormelis og kakao i en gryde og lad det smelte lige så stille og roligt. Når smørret næsten er smeltet, tilsætter du det pasteuriserede æg. Rør massen godt sammen og lad den lige begynde at boble en smule i kanten. Når glasuren bobler let i kanten, så er den færdig. Fordel den varme glasur på den færdigbagte kage.

Jeg bruger pasteuriseret æg, fordi glasuren ikke skal buldrekoge og jeg vil ikke friste skæbnen med en omgang salmonella, selvom vores skønne danske æg, nu er salmonella frikendte. Better safe than sorry 😉Kanelkage

Lad kagen køle af og skær den ud i store dejlige stykker. Den smager skønt med en kop god the til. Den er svampet og har en lækker krydret smag af kanel og glasuren giver den lige det sidste lille pift af delikatesse. Denne kage er en sikker vinder, hver gang.


2 thoughts on “Kanelkage”

  • Hej, jeg vil spørge om to ting, jeg skal lave denne kage til en familie sammenkomst på 27 mennesker. Jeg har lyst til at gøre noget specielt ud af det, så har du nogen tips til hvordan man kan lave den mere fest-artig? 🙂

    • Kære Clara,

      Jeg tænker, at du enten kan lave kagen om til cupcakes i stedet for – cupcakes er altid lidt festligere, end en traditionel firkantet kage. Du kan eventuelt lave en skøn lille topping og komme lidt ovenpå kanelglasuren, eller lave en topping med kanel i stedet for kanelglasuren. Se eventuelt min opskrift på muffins med æble – toppingen fra dem vil passe perfekt til kanelkage-cupcakes 🙂
      Du kan også bage kagen, som beskrevet, og lade den køle af, hvorefter du enten skærer den ud i runde bunde eller i kvadrater, og selvfølgelig flække den en gang eller to og dermed lave den om til en kanel-lagkage. Til fyldet kan du bruge en lækker æblemos i det ene lag og måske toppingen fra mine æble muffins i nummer to lag eller en god smørcreme. På toppen kan du komme lidt af den lækre kanelglasur.

      Disse to ideer pepper den almindelige kage lidt mere op, så den er mere fest-egnet.
      Jeg håber, at du kan bruge ideerne 🙂
      God familie sammenkomst 🙂

      Kh Helene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *