Banankage med chokolade

Print Friendly, PDF & Email

En klassiker af de store, lækker svampet og blød banankage. Den er en sikker vinder på ethvert kagebord.

Til en rugbrødsform eller to forme af 22 cm i dia:

3 store æg – allerhelst fra frilandshøns, aldrig buræg

170 g rørsukker

2½ tsk. vaniliesukker

2 dl hvedemel

1½ tsk. bagepulver

75 g smeltet og afkølet smør – ikke kærgården, men rigtig smør

2 store modne mosede bananer

150 g grofthakket mørk chokolade

Tænd ovnen på 175 grader, ikke varmluft – du får kun tørre kager, hvis du bruger varmluft. Pisk æg, sukker og vaniliesukker lyst og skummende, det tager ca. 3 minutter. Tilsæt hvedemel, bagepulver og smeltet afkølet smør og pisk godt igen. Tilsæt bananerne og chokoladen og pisk en sidste gang.

For en rugbrødsform med bagepapir eller smør to runde forme på 22 cm i diameter godt med flydende fedtstof, eventuelt smeltet smør. Bageform med mønster

Er den ikke fin?

Hæld dejen i formen(e), bank formen(e) hårdt ned i bordet et par gange, så fordeler dejen sig bedre i formenBanankage med chokolade

Sæt kagen i ovnen og bag den i ca. 50 minutter i en rugbrødsform og ca. 35 minutter i to runde forme. Banankage med chokolade

Mærk efter med en kødnål om kagen er bagt, hænger der dej ved kagen, skal den have lidt mere. Lad kagen køle af i formen og vend den så ud.Banankage med chokolade

Super fin kage med sødt stjernemønster, du kan lige svagt se, at der står cookie rundt i kanten 🙂

Vent gerne med at spise den til dagen efter, så har den nået at sætte sig og blive rigtig lækker og svampet, mums mums mums 🙂Banankage med chokolade


2 thoughts on “Banankage med chokolade”

  • Lækker banankage. Men jeg synes, den vinder ved at blive bagt som muffins. Chokoladen synker ikke så meget ned i bunden af dem, men den gode smag er den samme.

    • Kære Margit,

      Det er en rigtig lækker kage 🙂 Tak for tippet med at bage den som muffins – det var da en rigtig god idé og perfekt til madkurven 😉

      Kh Helene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *