Langtidshævet kurvebrød

Print Friendly, PDF & Email

Med dette lækre brød, kan du overraske familien med friskbagt morgenbrød i weekenden eller til hverdag, uden at du skal op før hønsene…

Dag 1:

1 stk:

15 g gær

3 dl koldt vand

2½ spsk skyr eller andet surmælksprodukt – jeg er lige nu inden i en skyr periode, jeg bruger skyr til næsten alt, det smager godt og er smækfyldt med proteiner og fedtfattigt – ren win win 🙂

1 spsk god dansk honning, ikke akaciehonning i denne opskrift

1½ tsk fint salt

100 g durummel – kun fordi det giver en god krumme

100 g fuldkornshvedemel – fordi jeg ikke er så stor fan af helt hvidt brød

Hvedemel – det vejede jeg desværre ikke af, men vel ca. 3-400 g. Tag hellere lidt af gangen, så du ikke kommer for meget i.

Rør gæren ud i det kolde vand. Tilsæt skyr, honning og salt og rør rundt. Tilsæt de to første meltyper og rør godt. Tilsæt hvedemel lidt af gangen og ælt til sidst dejen rigtig smidig. Jeg ælter altid mine brød-deje 200 gange. Det lyder af meget, men det giver så absolut et bedre brød og det er næsten meditation for mig at stå og tælle, mens jeg ælter på livet løs.

IMG_1241IMG_1242

Drys en aflang hævekurv godt med hvedemel

IMG_1243

Form dejen til et aflang brød og pres det godt ned i hævekurven, så det får hævekurvens flotte mønster

IMG_1244

Har du ikke en hævekurv, har du to muligheder; invester i en – bare fordi det er lidt anderledes end almindelige formbrød, eller brug en almindelig brødform foret med bagepapir.

Sæt formen på en bageplade eller ej, og sæt den i køleskabet til næste morgen.

IMG_1246

Dag 2:

Tag hævekurven ud af køleskabet, find en bageplade frem og læg bagepapir på. Tænd ovnen på 225 grader – ikke varmluft, aldrig varmluft til brød og kager med mindre, du gerne vil have tørre brød og kager. Mens ovnen bliver varm, kan du lave kaffe eller the, dække et hyggeligt morgenbord med søde servietter, lidt friske blomster og stearinlys. Når det er gjort, har du stadig tid til at tage et hurtigt morgenbad.

IMG_1254Efter 12 timers hævning på køl 🙂

Ovnen er varm, når du har været i bad og du kan nu lægge bagepladen med bagepapiret ovenpå hævekurven, hold godt fast og vend rundt. Vupti, så har du et flot brød, der er klar til at sætte i ovnen.

Bag brødet midt i ovnen i ca. 30-40 min. Mit brød fik 37 minutter i alt og så lod jeg det køle af på en bagerist i ti minutter, førend jeg skær nogle gode tykke skiver.

Kald på familien, når der er gået ca. 15 min af bagetiden – så er duften af frisk kaffe, the og nybagt brød ved at brede sig i hele huset og det er slet ikke så tosset at vågne op til 🙂

IMG_1257IMG_1262IMG_1265Det færdige resultat 🙂 Sprød skorpe og en fast krumme. Et rigtig lækkert og mættende brød 🙂

Brødet smager endnu bedre dagen efter, så du kan også røre dejen sammen om morgenen, lade det hygge sig hele dagen i køleskabet og så bage det om aftenen, så det er klart til næste dags morgenmad 🙂

Har du ikke tålmodigheden til et langtidshævet brød, skal du bare øge mængden af gær med ti gram, så du bruger 25 g i alt og det kolde vand, udskifter du med lillefingervarmt vand 🙂 Lad brødet hæve en time i stedet for natten over, og så har du frisk brød indenfor overskuelig tid 🙂


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *