Oksekødssuppe med hakket oksekød

Oksekødssuppe med hakket oksekød
Print Friendly, PDF & Email

Oksekødssuppe med hakket oksekødssuppe eller fattigmandssuppe, som jeg også kalder den – adopteret af den amerikanske pendant poor man’s soup – er en skøn og lækker suppe, der passer perfekt til den blæsende efterårsdag eller den kolde vinterdag.Oksekødssuppe - La Dolce VitaEfterårs suppe med stor smag

Fattigmandssuppen er velsmagende, let at lave og fyldt med skønne ingredienser. Selv min søde husbond, som ikke er den store suppe spiser (måske en sandhed med modifikationer 😉 ) er helt pjattet med denne suppe og han siger, at det er den bedste suppe, han nogensinde har fået 😀

Til fire personer skal du bruge:

300 g oksefars af god kvalitet med lav fedtprocent

1 stort zittauerløg – finthakket

1 bundt forårsløg eller 2 porrer – skåret i tynde ringe

2 store fed finthakket hvidløg

½-1 rød chili – finthakket

5 mellemstore gulerødder – delt på langs og skåret i skiver på max ½ cm tykkelse

3 mellem kartofler skåret i små tern

1 stor squash eller 2 små – flækket på langs – kerner skrabes ud – deles igen langs og skæres i skiver på ½ cm

3 store tomater – grilles i 15 min

1 rød peberfrugt – grilles til skindet er sort

1 liter kraftig oksebouillon

7 kviste frisk timian

1 spsk. dobbelt koncentreret tomatpuré

Havsalt og friskkværnet peber

1,5 tsk. paprika

evt. 100 g kogt pastaOksekødssuppe - La Dolce VitaPoor man’s soup – fattigmandssuppe

Tænd ovnen på grill og læg peberfrugten på en bageplade med bagepapir. Skyl tomaterne og læg dem med blomsten nedad på bagepladen. Skær et kryds i toppen af hver tomat.

Grill tomater og peberfrugterne i ovnen. Tomaterne skal have 15 minutter og peberfrugten skal grilles til skindet begynder at blive sort – den skal vendes nogle gange undervejs. Det kan tage op til 20-25 min.

Når tomaterne har fået 15 minutter, tager du dem ud af ovnen og lægger dem forsigtigt på et skærebræt, så de kan køle lidt af. S uden at brænde fingrene, trækker du forsigtigt skindeta f tomaterne og skærer dem i mindre stykker – både skind og blomsterstilk skal kasseres.

Peberfrugten er færdig, når skindet er sort flere steder. Sluk ovnen, tag peberfrugten ud og kom den i en almindelig frostpose og luk frostposen til. Varmen fra peberfrugten danner kondens i posen og løsner skindet på peberfrugten fra kødet.Oksekødssuppe - La Dolce VitaVarmende suppe

Sæt en stor gryde over medium-høj varme og kom en god sjat olivenolie i. Tilsæt løg, hvidløg og chili og sautér de lækre løg i cirka 10 minutter, eller indtil de er klare og bløde. Rør i dem jævnligt, så hverken løg, chili eller hvidløg brænder på.

Tilsæt det hakkede oksefars og paprikaen og svits kødet, indtil det skifter farve. Kom gulerødder og kartofler i gryden og lad dem sautere med i cirka 5 minutter.

Åbn posen med peberfrugten og pil skindet af den – pas på fingrene, den er meget varm. Fjern stilken og kernerne og skær det søde kød ud i mindre stykker.

Kom peberfrugt og tomater i gryden til de andre skønne ingredienser.

Rør rundt nogle gange og tilsæt så tomatpuréen – rør atter et par gange.

Krydr godt med friskkværnet peber og et godt drys havsalt – grøntsager trækker altid lidt mere salt, end man regner med, men brug lidt mindre og smag til undervejs, så du ikke oversalter suppen 🙂 Pluk bladene af timiankvistene og læg dem i gryden.Oksekødssuppe - La Dolce VitaSund, velsmagende og nærende

Hæld den kraftige oksebouillon i gryden og læg låg på. Skru ned for varmen, så suppen kun simrer og lad den hygge sig på komfuret i cirka 10-12 minutter.

Imens suppen simrer, kan jeg fortælle dig, hvorfor tomaterne og peberfrugten skal i ovnen 🙂

Når tomater og peberfrugter får varme, f.eks. fra en ovn, så fremhæves deres naturlige sødme og smagen bliver dybere og mere intens og det giver en meget bedre smag i den sidste ende. Når jeg vælger at grille dem, inden jeg tilsætter dem suppen – for du har ret, varmen fra gryden fremhæver også deres sødme – så er det fordi, jeg vil have skindet af både tomater og peberfrugt. Når suppen ikke skal blendes, så er det bedst at fjerne skindet fra tomater og peberfrugt inden de skal i suppen, for skindet vil løsne sig selv under tilberedningen i gryden og der er ingen, virkelig ingen, der kan lide at få et stykke sejt slasket skind ind i munden eller ned ad hagen, når de spiser en god suppe.

Tilbage til suppen 🙂

Mærk efter med gaffel om gulerødderne er ved at være møre, der må gerne være lidt bid i dem og er der næsten, tilsætter du nu de små stykker squash og eventuelt en rest kogt pasta.Oksekødssuppe - La Dolce VitaEfterårs- og vintermad, der varmer

Rør godt rundt i suppen og smag den til – skal der mere salt eller peber i? Måske lidt ekstra chili? Du kan altid tilsætte lidt chilipulver, hvis du synes, at suppen skal have lidt mere bid 🙂

Lad suppen simre i yderligere fem minutter, så squashen bliver let tilberedt og pastaen varmet igennem.

Øs suppen op i skåle og server den rygende varm og nyd duften af efterår, timian, grøntsager og hygge.Oksekødssuppe - La Dolce VitaSmukke farver og skøn smag

Suppen er fuld af smag, saft og kraft. Sødmen fra tomaterne og peberfrugten trænger igennem og giver den dyb rund smag, der klæder gulerøddernes sødme og biddet fra chilien og hvidløgene. Oksefarsen giver den vidunderlige umami smag, der gør denne suppe til en ren comfort food klassiker. Det lette bid, der er bevaret i både gulerødder og squash klæder suppen og giver lige det modspil, som tomater og peberfrugten har brug for. Den let parfumerede note af timian giver suppen en skøn smag og du har svært ved at holde dig til kun én portion. Oksekødssuppe - La Dolce VitaComfort food for krop og sjæl

Denne lækre suppe er ren comfort food, der kalder på at blive spist i en hyggelig krog med ild i pejsen og et tæppe over benene. Fattigmandssuppen eller oksekødssuppen giver både din krop og din sjæl varme og hver mundfuld er ren lykke.

Denne skønne oksekødssuppe er det bedste jeg ved på en blæsende råkold dag – intet giver varmen bedre 😀

Den står helt sikkert på menuen i aften 😀



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.