Oksefilet sous vide

Oksefilet sous vide
Print Friendly, PDF & Email

Oksefilet sous vide uden sous vide maskine og vakuum maskine – det er faktisk muligt 🙂 Oksefilet lavet som sous vide uden maskinen eller en varmekasse, kan lade sig gøre i en god ovn og med en god frostpose. Oksefilet sous videDet møreste og lækreste stykke kød…

Denne opskrift på oksefilet sous vide i ovn var mit store nytårsprojekt. Jeg har længe tumlet med tanken om, jeg skulle købe en sous vide maskine, men det var aldrig blevet til mere end tanken. Jeg havde overvejet at bruge en køletaske med massive sider, et termometer og varmt vand. Jeg havde også overvejet en gryde på komfuret med varmt vand, et termometer og så videre. Men det var bare aldrig blevet til noget. Lige indtil jeg så Gorm lave noget i denne stil i tv. “Ahaaaaa”, tænkte jeg – det kan jeg da også, og det gjorde jeg så 🙂

Resultatet blev fænomenalt og i dag skal du indvies i, hvordan du selv kan lave det lækreste oksekød sous vide i ovn!

Der er tre ting, du skal være opmærksom på; den første er, at du skal bruge en 8 liters frostpose, der kan tåle op til min. 70 grader – den anden er, at du skal bruge din støvsuger og røret skal sprittes af (indvendigt og udvendigt) – den tredje er, at du skal bruge nogle penge på at købe et ordentligt stykke oksefilet ved din slagter.

Hvis du har styr på de tre ting, så er du godt på vej 🙂

Det tager cirka 4 timer + 30 minutter at lave dette lækre stykke kød. Jeg har angivet at opskriften er til 6 personer, men du kan også lave samme mængde til 4 personer og så gemme resten af kødet til skønt pålæg til madpakken, lækkert.

Til 6 personer skal du bruge:

1,2 kg rigtig god oksefilet

2 kviste frisk rosmarin

½ håndfuld frisk timian

3 fed hvidløg

Friskkværnet peber

1 stor frostpose – 8 liter

Din støvsuger

Allerhelst ville jeg have brugt oksehøjreb til denne ret, men min gode slagter fik mig til at indse, at det stykke kød nok var en smule for stort til mit projekt (for stort i højden). Jeg valgte derfor, efter hans kyndige anvisning, oksefilet.

Få din slagter til at afpudse oksefileten, så den er pæn og fin – den må gerne beholde sit tynde lag af fedt. Få gerne afpudset med, så du samtidig kan lave min skønne demi glace. Den er perfekt til dette lækre stykke kød, mmmhhh.Oksefilet sous videDen smukkeste filet klar til vakuum

Tænd ovnen på 60 grader. Ikke varmluft.

Krydr oksefileten let med friskkværnet peber. Læg den ned i frostposen og fordel urter og hvidløg på begge sider af den. Oksefilet sous videDet her bliver godt 🙂

Find støvsugeren frem, afsprit røret og stik røret ned i posen –  lav en tragt i posen med dine hænder (det er godt at få hjælp til dette). Tænd for støvsugeren og lad den suge alt luften ud af posen. Imens den suger, når der næsten ikke er mere luft tilbage i posen, drejer du posen rundt mange gange, så oksefileten bliver helt vakuumpakket. Bind en knude tæt på kødet og klip resten af posen af.Oksefilet sous videVakuumpakket og klar til ovnen 🙂

Læg kødet i posen på en bageplade midt i ovnen og lad det ligge og hygge sig der i 4 timer.

Når du steger kødet i 4 timer og du har den angivne mængde, får du et stykke medium stegt kød – hvis du hellere vil have det mere rødt, skal du skære 30 minutter af ovn tiden, ønsker du det mere gennemstegt, skal du bare læse videre 🙂

Imens kødet hygger sig i ovnen, kan du lave den lækre demi glace færdig og gøre de skønne pommes anna, der også passer fantastisk hertil, færdige 🙂 Der er også tid til at dække bord og åbne en flaske god rødvin.Oksefilet sous videLækkert, ikk´’ 🙂

Når de 4 timer er gået, tager du kødet ud af ovnen. Læg det på et stort skærebræt.

Find en stor stegepande frem og kom 25 g god smør derpå sammen med en sjat olivenolie. Tænd for panden ved god varme.

Når fedtstoffet begynder at smelte og bruse op, tager du forsigtigt kødet ud af dets vakuum. Brun det lækre oksekød af på alle flader på den varme pande – husk også enderne – så det får en smuk stegeskorpe.

Læg kødet på skærebrættet igen, når det er smukt brunt på alle flader.Oksefilet sous videSaftigt, delikat og velsmagende, mmmhhh – tænderne løber i vand 🙂

Lav tilbehøret færdigt og anret tallerknerne. Skær 6 tykke bøffer ud – du skal altså bare dele kødet i 6 stykker, med mindre I kun er 4, så del 2/3-dele af kødet i 4 tykke bøffer og gem resten til pålæg.

Du står nu med 4 eller 6 smukt medium stegte bøffer, der er klar til servering. Læg dem på tallerknen og kom lidt lækkert glace over dem.

Hvis du vil have dine bøffer mere gennemstegte, skal de en hurtig tur på den varme pande – bare lige 30 sekunder på hver side – det er mere end rigeligt. Kødet bliver gennemstegt og så kan du stille alle tilfredse 🙂Oksefilet sous videDen gennemstegte version 🙂Oksefilet sous videMedium versionen – min yndlings 😀

Du er nu klar til at sætte tænderne i det møreste og mest delikate kød, du nogensinde selv har lavet og måske nogensinde har spist. Hold nu op, det er lækkert. Mørt, velsmagende og så delikat, at du får tårer i øjnene 🙂 Serveret sammen med de skønne og syndige pommes anna, den sublime demi glace og lidt dampede asparges broccoli, har du den skønneste middag, du kan drømme om – det er restaurant med i dit eget køkken og det er slet ikke svært 🙂Oksefilet sous videLækkert med lækkert på 🙂

Denne lækre oksefilet sous vide i ovn med pommes anna, demi glace og dampede asparges broccoli var vores nytårsmiddag herhjemme og det er den bedste nytårsmiddag, jeg nogensinde har fået og det bedste stykke kød, jeg nogensinde har lavet, wauw! Den søde mand var benovet og erklærede, at han i det spisende øjeblik bare var lykkelig 😀



6 thoughts on “Oksefilet sous vide”

    • Kære Phillippa,

      Nej det gør de ikke. Temperaturen i ovnen er ikke så høj og det kan de fleste frostposer godt holde til 🙂 Jeg bruger ganske almindelige frostposer.

      Kh Helene

    • Kære Jens,

      Det er en rodfrugtspuré af bl.a. selleri. Den kan godt undværes 🙂 God fornøjelse med retten og ros for et godt valg af nytårsret 🙂
      Godt nytår 🙂

      Kh Helene

      • Kære Helene,

        Tak for svar og tak for din rigtig gode blog. Har flere gange benyttet mig af dine opskrifter og gode ideer.
        Godt nytår 🙂

        Kh. Jens

        • Kære Jens,

          Velbekomme og tusind tak for de pæne ord 🙂 Jeg er glad for, at du kan blive inspireret af mine opskrifter og ideer.

          Kh Helene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *