Mors dag – spiselige gaver

Mors dag – spiselige gaver
Print Friendly, PDF & Email

I dag er det Mors dag og hvis du er på randen af panik over en manglende sød hilsen til din mor, din svigermor eller din bedstemor, så får du et par ideer fra mig til gaver, du selv kan lave og som kvinden i dit liv uden tvivl vil elske 🙂

Alle mødre vil elske en gave, som du selv har lavet – tænk bare tilbage på de utallige askebægere og andre lerfigurer, tegninger, armbånd og halskæde du lavede til din mor, da du var barn og selvom de måske kun stod fremme i kort tid, så blev din mor unægtelig glad for din personlige gave.

I dag opgraderer vi den personlige og hjemmelavede gave og laver nogle lækre spiselige gaver, som din mor vil elske.

Alle gaverne kan laves på et minimum af tid, så du kan sagtens nå det og har du ikke tid i dag, så kan du lave et sødt kort til hende, og forklare, at hendes mors dags gave komme senere.

Er din mor til søde sager, men vil hun stadig gerne spise sundt? Så er det disse lækre energi bomber du skal lave til hende. De smager syndige og lækkert, men de er utrolig sunde og fyldt med god energi. Sunde snacksSmuk snack – energi bomber

Har din mor en mere sød tand og elsker hun en god ost? Så skal du lave disse lækre nødder i honning til hende. De smager forrygende til lidt lækkert brie, en blåskimmelsost eller sågar på lidt is. Nødder i honningLækre nødder i honning

Hvis din mor, ligesom de fleste kvinder, er en chocoholic, så skal du lave disse uforskammede gode nøddebrud med chokolade til hende, uhm de er lækre. Nøddebrud med chokoladeDelikate nøddebrud

Måske kan din mor bedre lide det salte køkken? Hvis hun er vild med italiensk mad og antipasti, så skal du forære hende et glas af disse lækre semitørrede tomater. De smager af sydens sol og sommer, lækkert.Semitørrede tomaterSkønne tomater på glas

Kan din mor godt lide et stykke knækbrød midt på dagen? så skal du give hende disse lækre hjemmelavede knækbrød. De smager fantastisk som de er og de er lækre til lidt god ost.KnækbrødSprøde hjemmelavede knækbrød, mmmhhh

Din mor minder måske om min og har en svaghed for mandler? Hvis hun har det, så skal du lave mandler med tranebær eller mandler med lakrids. Begge mandelvarianter smager uforskammet godt og giver god energi midt på dagen 🙂Mandel snackMandler med tranebærMandler med lakridspulverMandler med lakrids

Er din mor også til en sød knasende småkage, som de fleste mødre er, så vil hun elske disse smukke lemon cookies, som også kan laves uden et kagestempel. Lemon cookiesSmukke lemon cookies, mmmhhh

Hvis hun er mere til chokolade, skal du bage disse lækre chokolade cookies til hende. De er absolut en tur i køkkenet værd 🙂Chokolade cookiesSkønne cookies med masser af chokolade, mums

Det kan også være, at din mor slet ikke er til spiselige gaver eller du bare synes, at mine ideer slet ikke kan bruges. Hvis det første er tilfældet, så kan du lave et gavekort til din mor på en mor-datter dag med det I allerbedst kan lide og alt betalt for din mor. Jeg har et par gange givet min mor et mor-datter gavekort til en shopping dag med morgenmad, frokost og masser af hygge. Hun elsker de dage, hvor det bare er os to, der snakker og hygger – herligt 🙂

Hvis du ikke synes, at mine ideer til spiselige gaver, er det du lige havde i tankerne, så kig lidt rundt herinde på La Dolce Vita – du vil med sikkerhed finde en anden spiselig gave, som du vil kunne lide at give din mor 🙂

Glædelig Mors dag til alle mødre og ikke mindst; glædelig Mors dag til dig mor – jeg elsker dig 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.