Kransekage

Print Friendly, PDF & Email

På årets anden sidste dag har jeg været yderst aktiv i køkkenet. På tre timer fik jeg produceret kransekage, chokoladeterrin på pralinebund, fragilitebunde med kakao, burgerboller, pølsebrød og jordbærsyltetøj. Når jeg ser det på skrift, kan jeg egentlig godt forstå, at jeg er ret træt nu 😉 Det er jo ret meget.

Chokoladeterrinen og fragilitebundene er til desserten til årets sidste dag. Både forret og dessert bliver lavet som tapas. Jeg vil gerne fortælle dig mere, men de dejlige mennesker, der skal spise forretterne og desserterne må ikke vide, hvad de skal have, så du får først mere at vide næste år. Ha ha ha…næste år 😉 I løbet af denne uge får du alle opskrifterne og forhåbentlig nogle nogenlunde billeder – jeg kan ikke svare for fotografens evner efter indtagelse af alkohol 😉

I dag vil jeg dog give dig opskriften på kransekage. Det er let at lave og hvis du ikke har nået at købe noget endnu, eller har planer om selv at bage, så får du lige en opskrift af mig. Det er faktisk Mette Blomsterbergs fra Det Søde Liv. Opskriften får du egentlig ikke af mig, du finder den her 🙂KransekageFine, flade kransekagestykker 🙂

Men jeg vil stadig give dig mine billeder, så du ikke går i præstationspanik og tænker, at du aldrig nogensinde vil kunne lave lige så fine kransekager som Mette Blomsterberg.

Lad være at gå i panik – rustikke kransekager er flotte og det er altså ikke udseendet det kommer an på. Når klokken passerer midnat er de fleste sikkert lidt for beruset til at lægge mærke til udseendet, så bare tag det helt roligt 🙂KransekageLidt fine er de alligevel 🙂

Blomsterberg bruger en trekantet tylle i sin opskrift til at sprøjte kransekagemassen ud med. Det havde jeg ikke, jeg brugte min sprøjtepose uden tyl. Efter de 30 minutters tørretid, fugtede jeg mine fingre og formede kransekagerne til en lidt pænere form. Husk at fugte dine fingre imellem hver kransekageformning.

Jeg er heller ikke mester udi at lave et kornet til glasuren, så jeg brugte en lille frostpose og klippede et meget lille hul i den, da jeg havde puttet glasuren i. Det fungerede super fint 🙂 Jeg fik 20 stykker kransekage ud af den afmålte mængde og brugte mere glasur, end hun havde skrevet i sin opskrift. Men er det ikke altid sådan?KransekageMine kransekager blev fine flade og smager himmelsk 🙂 De er lidt seje i konsistensen og minder mest af alt om kransekagekonfekt. Jeg har beregnet 3 stykker per næse og det er sikkert frås, men det er jo årets sidste aften, så skidt da med lidt fråseri 😉

Jeg vil ikke ønske dig et godt nytår endnu – så du bliver nødt til at vende tilbage i morgen igen 😀



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *