Koldhævet italiensk brød

Koldhævet italiensk brød
Print Friendly, PDF & Email

Koldhævet italiensk brød fyldt med lækre lufthuller og med skøn sprød skorpe er det perfekte brød til morgenbordet og til en sandwich i madkurven.

Det lækre italienske brød smager fantastisk, ligner en million og er yderst let at lave. Koldhævet italiensk brødRustikt og smukt

Jeg bager dette brød, næsten, hver weekend – så er der friskbagt morgenbrød uden flere timers arbejde og skønt brød til lækre sandwich eller bruschetta, mums.

Du skal røre dejen sammen dagen før brødet skal bages, da det skal hæve i køleskabet i min. 14 timer. Jeg plejer at lade min dej hæve i cirka 17 timer, så får jeg det bedste resultat, synes jeg.

Til et stort brød skal du bruge:

550-600 g tipo 00 mel – italiensk finmalet mel med ekstra god bageevne + ekstra til bordet

1 pose tørgær, cirka 11 gram

2 tsk. fint salt

2 tsk. ahornsirup

100 g blandede frø og kerne – jeg bruger en blanding af solsikkefrø, græskarkerner, chiafrø og sesamfrø

6 dl koldt vandKoldhævet italiensk brødSkønne luftbobler og lækker krumme

Kom alle de tørre ingredienser i en stor skål – husk at lægge tørgæren i den ene side og saltet i den anden side. Hvis salt og tørgær blandes sammen, inden der tilsættes væde, kan gærens hæve evne nedsættes.

Tilsæt ahornsirup og vand til de tørre ingredienser og rør dejen godt sammen. Dejen skal have en grødagtig konsistens og den skal være forholdsvis våd. Den skal faktisk bare minde om havregrød 🙂

Dæk skålen med plastfilm og sæt den i køleskabet i min. 14, gerne 17 timer 🙂

Næste dags morgen tager du skålen med den luftige dej ud af køleskabet og sætter den på bordet. Sæt en bageplade i ovnen og tænd for ovnen på 250 grader – ikke varmluft. Bagepladen bliver varmet op sammen med ovnen og det gør brødets skorpe sprød.Koldhævet italiensk brødDe smukkeste luftbobler

Når ovnen er varm, drysser du godt med mel på bordet og vipper forsigtigt dejen ud af skålen, forsigtigt, så du ikke slår alle de fine, store luftbobler ihjel 🙂

Lad dejen ligge og sunde sig på bordet i 5 minutter.

Sæt dejskålen i blød og find et stykke bagepapir, en stor flad dejskraber og en skarp kniv frem.Koldhævet italiensk brødDej på mit yndlingsmel; tipo 00

Med dejskraberen vipper du forsigtigt dejen ind over hinanden; én side af gangen, som om du er ved at folde en kuvert. Vend derefter dejen om og form den forsigtigt til et aflangt brød. Læg brødet, forsigtigt, over på bagepapiret og rids det på langs tre gange med kniven.Koldhævet italiensk brødBrødet er klar til ovnen

Tag bagepladen ud af ovnen og træk bagepapiret med brødet derover på.

Sæt brødet i ovnen og bag det 15 minutter. Skru herefter ned for ovnen til 220 grader og bag brødet i yderligere 25-30 minutter.

Tag det rustikke og gyldne brød ud af ovnen og lad det køle af på en rist i 30 minutter.Koldhævet italiensk brødDet smukkeste brød

Det er vigtigt at brødet får lov til at køle af i 30 minutter, da det ellers stadig er så varmt at det bliver klægt indvendigt, når du skærer det. Den lange hvile-afkølingstid giver brødet mulighed for at dampe af og blive mere luftigt.

Skær brødet i tykke skiver, når den halve time er gået og nyd dem med iskoldt smør, en skive god ost eller en klat lækker hjemmelavet jordbær marmelade eller appelsin marmelade, uhm.Koldhævet italiensk brødLækre skiver af godt brød

Brødet har en dejlig sprød og sej skorpe og en skøn luftig krumme. Det har en dejlig mild smag og den dejlige blanding af frø og kerner giver et spil både i farve og konsistens. Dette rustikke og luftige brød er smukt at se på og smukt at spise. Det er let og lækkert i konsistens og en vidunderlig påmindelse om skønne dage i Italien 🙂Koldhævet italiensk brødKlar til at blive skåretKoldhævet italiensk brødDelikat og lækkert

Første gang jeg bagte dette skønne brød, troede min søde husbond, at jeg havde været ved vores yndlings gourmetbager og købe et brød på grund af brødets smukke rustikke udseende. Han var dog endnu mere pjattet med dette brød, end gourmetbagerens lignende varianter – er det ikke skønt? 🙂



2 thoughts on “Koldhævet italiensk brød”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *