Knækbrød

Print Friendly, PDF & Email

Seks dage til juleaften og de hjemmelavede gaver hober sig op i det lille hjem 🙂 Dagens hjemmelavede gave blev faktisk lavet som en del af den adventskalender, jeg har lavet til mine søde forældre. Jeg har bare ventet på, at de skulle åbne pakken, hvor disse lækre sprøde knækbrød var i og det har de nu gjort, så nu kan du også få opskriften 🙂KnækbrødLækre sprøde knækbrød fyldt med sunde kerner

De her knækbrød er super lette at lave, de smager godt og så er de perfekte som en værtindegave, en bonus adventsgave eller som lidt forkælelse til kollegaer. Jeg ved, at opskriften på disse knækbrød findes i mange varianter både på nettet og i mange nyere kogebøger, men jeg synes alligevel, at du skal have min opskrift 🙂

Jeg kan ikke give dig et præcist antal færdige knækbrød – det kommer an på, hvordan du deler dejen, men du får to hele bageplader 🙂

Du skal bruge:

1½ dl havregryn – jeg bruger finvalset havregryn

1½ dl hørfrø

1 dl sesamfrø

1 dl græskarkerner

1 dl solsikkefrø

3 dl hvedemel

1 tsk. bagepulver

2½ tsk. fint salt – det lyder af voldsomt meget salt, men mængden passer til den store mængde tørre ingredienser

2 dl lunkent vand

1 1/4 dl rapsolie – du skal bruge en smagsneutral olie, så bliver de bedst

Du kan også tilsætte lidt blå birkes, hvis du synes, at der skal være lidt mere farvespil i dine knækbrød.

Tænd ovnen på 200 grader.

Kom alle de tørre ingredienser i en stor skål. Tilsæt olie og vand og rør dejen godt sammen. Du skal ikke på noget tidspunkt have hænderne i dejen. Tag to bageplader og kom bagepapir på dem. Tag et ekstra stykke bagepapir. Fordel dejen på de to bageplader. Læg det ekstra stykke bagepapir, som du fandt lige før, ovenpå den ene klump dej og tryk dejen let flad. Brug din kagerulle til at rulle dejen helt flad med. Du skal stadig have bagepapiret imellem dejen og kagerullen. Dejen skal rulles så tyndt ud, at den dækker hele pladen.
Gør det samme ved den anden klump dej på den anden bageplade.

Brug et pizzahjul eller en skarp kniv til at skære dej pladerne i skiver med, i lige den størrelse du ønsker. Jeg skærer mine i cirka 5×7 cm store stykker. Det synes jeg er en passende størrelse.

Bag knækbrødene i 15-20 minutter midt i ovnen til de er let gyldne. Lad dem køle helt af på en rist, inden du pakker dem i en fin kagedåse eller et fint glas med et bånd omkring og giver dem væk 🙂KnækbrødDe kan holde sig i cirka tre-fire uger, hvis de holder så længe 😉 De er også et godt alternativ til mandelgaven, hvis du er lidt træt af den samme marcipangris år efter år 🙂KnækbrødSprøde lækkerbiskner 🙂

De næste dage får du flere ideer til spiselige gaver, eventuelt til mandelgaven, i form af forskellige og anderledes former for konfekt 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *