Kage konkurrence

Kage konkurrence
Print Friendly, PDF & Email

For lidt tid siden blev jeg kontaktet af formanden for byfesten i min gamle hjemby. De havde planer om at arrangere en kagedyst til dette års byfest, også kendt som Kimbrerfesten i Aars, men de havde brug for hjælp og de ville gerne have min hjælp.

Jeg blev interesseret med det samme, da jeg jo, som du ved, er pjattet med kager og søde sager og at hjælpe til med at arrangere en kagedyst i min gamle hjemby kunne kun blive sjovt.Pærekage med ingefærEn af mine yndlingskager…pærekage med ingefær til inspiration…

Der blev skrevet lidt frem og tilbage med sekretæren, den flinke Karl, for komiteen og i sidste uge mødtes vi så over en kop kaffe og en lille la dolce vita kage 🙂

Glæden ved at hjælpe med at planlægge og arrangere kagedysten blev kun endnu større, da de bad mig om at være dommer sammen med to dygtige bagere fra Aars – sikke en ære – jeg takkede selvfølgelig ja 🙂

Og det er her, at du kommer ind i billedet. Du kan nemlig deltage i kagedysten ved dette års Kimbrerfest om at bage Kimbrerfestkagen 2016, der skal bages og serveres til Kimbrerfesten 2017.

Temaet er en skærekage og du kan deltage uanset om du er 8 eller 80 – der er nemlig både en børne konkurrence op til 16 år og en voksen konkurrence.SkærekagerEt klip af nogle af mine skærekager

Helt præcist er der mulighed for at vinde 2 x 2 præmier; publikumsprisen og dommerprisen.

Jeg synes, at du skal springe på vognen og deltage i konkurrencen – jeg vil elske at smage din kage – jeg skal nemlig både kigge, dufte og smage på kagerne.

Du skal lige vide, at vi skal have din opskrift, da vinderopskriften vil blive offentlig gjort herinde på La Dolce Vita og på Kimbrerfestens hjemmeside.

Den helt konkrete og tekniske beskrivelse af kagedysten og reglerne kommer lige her:

“I år vil der for første gang være en kagedyst søndag d. 11.9. kl. 14 i Valhal, hvor Kimbrerfestkagen 2016 skal kåres, og du kan selvfølgelig deltage i kagedysten.
Kagedysten er for både børn og voksne, og den er derfor delt op i en konkurrence for børn op til 16 år og en konkurrence for voksne. Temaet for begge konkurrencer er ”skærekage”. En skærekage er en kage bagt  i en bradepande; f.eks. drømmekagen. En skærekage er altså en kage, der er let at bage i store mængder, hvilket er et af bedømmelseskriterierne for dommerne. Vinderkagen fra Kimbrerfesten i år, Kimbrerfestkagen 2016, skal nemlig bages og sælges til Kimbrerfesten 2017.
Kagerne vil blive bedømt af to hold dommere: publikum, og tre udvalgte dommere. Publikum vil vurdere kagerne kun på udseendet, og de tre professionelle dommere vil vurdere kagerne på udseende, smag og fremstilling.
Vinderchancerne er derfor dobbelt så store, da du både kan vinde publikumsprisen og dommerprisen.
Sammen med din kage, skal du indlevere din opskrift på kagen, således at dommerne kan se hvordan kagen skal laves.
De tre professionelle dommere er Joan Christensen fra Joans Is, Henrik Kristensen fra Peders Bageri og Helene Kathrine Uhrenholt Wigh fra madbloggen La Dolce Vita.
Efter konkurrencen har du mulighed for at få din kage med hjem igen. Vinderkagens opskrift vil efterfølgende blive offentliggjort på Kimbrerfestens hjemmeside og på madbloggen La Dolce Vita.
Find din indre bager frem og deltag i kagedysten søndag d. 11/9 kl. 14.
Der er 2 pokaler til vinderne i begge aldersgrupper: publikums favorit, og dommernes favorit.
Dommernes favorit blandt de unge får desuden en præmie i form af en is-disk til 16 personer fra Joans is, kager & konditori
Dommernes favorit blandt de voksne får også en flot præmie (endnu ikke fastlagt)”

Vær frisk og deltag i konkurrencen om at bage dette års Kimbrerfestkage – Kimbrerfestkagen 2016. Det kan kun blive sjovt 🙂PræmieEr det dig, der løber med præmien?

Du kan finde hele Kimbrerfestprogrammet på deres hjemmeside og jeg vil også minde dig om konkurrencen i løbet af de næste par uger.

Deltag, deltag, deltag! 😀



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.