Papayabidder

Print Friendly, PDF & Email

Denne konfektvariant er lidt anderledes end de traditionelle marcipanvarianter, jeg plejer at lave.

Papayaen kan skiftes ud med rosiner, der har trukket i rom eller tranebær, der har trukket i vodka.

Til 16 papayabidder skal du bruge:PapayabidderSøde papayabidder med fint pynt

140 g god marcipan

30 g tørret papaya

200 g mælke- eller mørkchokolade

Klip papayaen i små bidder og ælt den godt sammen med marcipanen. Form marcipan-papaya blandingen til en aflang pølse, cirka 2½ cm i diameter. Skær ½ cm tykke skiver af marcipanen og læg dem på et stykke bagepapir på en bageplade.

Sæt papayabidderne til tørring i et køligt rum i cirka 30 minutter. Så er de lettere at overtrække. 

Smelt mørk eller mælkechokolade over vandbad eller i en chokoladesmelter – jeg har en chokolade smelter, som jeg altid bruger, når jeg laver konfekt. Den tempererer chokoladen perfekt, og den er let at bruge. Dyp papayabidderne et ad gangen i chokoladen, bank forsigtigt overskydende chokolade af og læg dem til tørring på et stykke bagepapir på en bageplade. Drys med lidt rosa sukkerkugler. Når du har dyppet alle papayabidderne og pyntet dem, skal de sættes køligt, indtil chokoladen er størknet.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *