Jordbær dressing

Jordbær dressing
Print Friendly, PDF & Email

Jordbær dressing er et skønt sommer hit her i huset. En dressing, der med sin fantastiske røde farve og vidunderlige smag og duft af jordbær, først skaber skepsis og forbavselse og siden glædessmil og positive tilkendegivelser.Jordbær dressing - La Dolce VitaEn sommerlig dressing

Jeg fandt på opskriften til Sankt Hans, da vi skulle grille med vores dejlige familie. På menuen var der, udover en skøn grillet oksefilet, en lækker tomatsalat og en klassisk kartoffelsalat, også en enkel grøn salat med dansk iceberg – ja, du læste rigtigt; iceberg – danske grønne asparges, hjemmedyrkede radiser, dejlige rødgule nektariner og skøn grøn agurk. Jeg manglede dog noget, der kunne pifte salaten lidt op og som ikke ville dominere smagen af de friske danske grønsager.

Ideen kom næsten af sig selv, da jeg stod og betragtede de røde, solmodne jordbær vi skulle have til dessert og vupti – ideen til jordbær dressingen opstod.Jordbær dressing - La Dolce VitaHelt enkelt – iceberg salat med den skønneste dressing

Til en portion dressing, der strækker langt, skal du bruge:

20 mellem størrelse jordbær

1½ spsk. ekstra jomfru olivenolie – den bedste slags du kan få

1½ tsk. citronsaft

Lidt havsalt

Lidt friskkværnet peberJordbær dressing - La Dolce VitaSorte strejf af peber i den smukke røde dressing på en sprød baggrund af grønt

Kom alle ingredienserne i en lille skål og blend dem til en homogen masse med en stavblender. Du kan også bruge en almindelig blender.

Lav salaten og server dressingen i en skål ved siden af, så alle selv kan komme den mængde dressing på de ønsker.

Jeg vil dog advare dig – du skal nok lave dobbelt portion for at der er nok, så god er den her dressing.Jordbær dressing - La Dolce VitaSommerens dejligste ingrediens; jordbær

De få ingredienser og de enkle smager komplimenterer hinanden perfekt og smagen er dyb, intens og sødmefuld. Citronen fremhæver jordbærrenes sødme og giver et lille syrligt modspil, der giver en helt vidunderlig smag. Havsaltet og peberet driller dine smagsløg, der ikke forventer det salte og det krydrede sammen med de søde jordbær. En kombination, der skaber en uventet dybde i smagsnuancerne og fremhæver jordbærrenes sødme og syrlighed på bedste vis.Jordbær dressing - La Dolce Vita

Den smukkeste og mest velsmagende dressing – nogensinde

Denne dressing er intet mindre end fantastisk og en dobbelt portion er uundgåelig 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.