Hyldeblomstmarineret spidsbryst

Hyldeblomstmarineret spidsbryst
Print Friendly, PDF & Email

Hyldeblomst marineret spidsbryst er en delikat og smeltende mør langtidsstegt skattebasse. Spidsbrystet er perfekt til gæstemad og til den traditionelle søndagssteg. Marineringen i hyldeblomst mørner og giver sødme til kødet, der gør det til en ubeskrivelig lækkerbisken.Hyldeblomstmarineret spidsbrystSpejlblank sauce omkransende delikat mørt kød, mmmhhh

Hyldeblomst marineret spidsbryst, der skal langtidssteges er også en skøn middag til den forestående pinses gæster. Ofte er det pinsefrokost, der bydes på, men hvad med at prøve noget nyt og invitere til middag og server denne lækkerbisken? Eller inviter til frokost og lav spidsbrystet til frokosten i stedet for det mere traditionelle kolde bord?

Mulighederne er mange, uanset hvad du er til, så skal du simpelthen prøve at lave dette lækre spidsbryst en eller anden dag, og snart 🙂

Til 4 personer skal du bruge:

1,2 kg okse- eller kalvespidsbryst

1 finthakket rød chili

6 fed presset hvidløg

2 tsk. dobbelt koncentreret tomatpuré

½ tsk. røget paprika

1½ tsk. fint salt

En god mængde friskkværnet peber

1 spsk. olivenolie

1 lille håndfuld grofthakkede friske krydderurter, f.eks. oregano, salvie og rosmarin

1 dl koncentreret hyldeblomstdrik – hvis du ikke har en rest hjemmelavet på lager, kan du sagtens bruge en god købe variant

2½ dl tør hvidvinHyldeblomstmarineret spidsbrystIntens farve og intens smag

Du skal marinere kødet natten over, så du skal begynde aftenen før, du vil servere det. Den lange marinering i de skønne ingredienser giver en dyb og intens smag.

Dag 1:

Bland hvidløg, chili, tomatpuré, røget paprika, salt og peber i en lille skål sammen med olivenolien, så du ender med en rød chili-hvidløgspasta. Tilsæt krydderurterne, hyldeblomstdrikken og 1½ dl hvidvin – den sidste 1 dl hvidvin skal du gemme til i morgen.

Rør marinaden godt sammen.

Put spidsbrystet i en stor frostpose og hæld marinaden over. Luk posen og giv spidsbrystet en lille massage – på den måde hjælper du krydderierne til at trænge ind i kødet.Hyldeblomstmarineret spidsbrystMarinaden er hældt ved kødet – lækkerbisken i produktion 🙂

Læg kødet i køleskabet natten over.

Hvis du ikke ønsker en så stærk marinade, kan du nøjes med at bruge ½-3/4 chili og 4 fed hvidløg. Marinaden bliver ikke vanvittig stærk, men der er lidt bid i den 🙂

Dag 2 – 6 timer før spidsbrystet skal serveres:

Tænd ovnen på 125 grader og lad en stegeso varme op sammen med ovnen.

Tag kødet op af posen med marinaden og dup det tørt. Gem marinaden.

Brun kødet godt af på alle flader på en stor stegepande og læg det derefter op i den lune stegeso.

Hæld marinaden over kødet og læg låget på stegesoen. Sæt stegesoen i ovnen i 5½ time.

Når de 5½ time er gået, fjerner du kødet fra stegesoen og sier væden ned i en gryde. Læg kødet tilbage i den tomme stegeso og læg låget på. Lad stegesoen stå på køkkenbordet, så kødet kan hvile lidt.

Tilsæt ½-1 dl af hvidvinen fra dagen før til væden i gryden. Kog væden op og lad den småsimre og koge ind i cirka 10 minutter. Skum urenheder af toppen.Hyldeblomstmarineret spidsbrystDelikat gæstemad

Jævn saucen, når den er kogt ind og monter den gerne med et par klatter iskoldt godt smør.

Skær kødet i tynde skiver på tværs af kødtrådene – når du skærer på tværs af kødtrådene/strukturen bliver kødet ikke sejt at tygger, tværtimod – det er en god tommelfingerregel at huske på 🙂

Kødet kan dog være så mørt, at du kan have svært ved at skære det, men med en god skarp kniv burde det ikke være et problem 🙂

Server det lækre og smeltende møre kød med nye kogte kartofler, dampede grønne asparges og en smule af den lækre, intense sauce.Hyldeblomstmarineret spidsbrystSmeltende mørt kød, der falder fra hinanden, mums

Kødet er så mørt, at du kan tygge det med dine øjenvipper, og smagen er intens på en yderst delikat måde. Chilien og hvidløgene giver både kød og sauce en skøn styrke, og hvidvinen bibringer retten den rette mængde af syrlighed. Hyldeblomsten giver en svag snert af sødme og fuldender smagen på en underskøn og udefinerbar lækker måde. Det enkle tilbehør af nye kartofler og dampede asparges er perfekt akkompagnement til dette skønne, intense stykke hyldeblomst marineret spidsbryst.Hyldeblomstmarineret spidsbrystSkønhed på en tallerken – den fuldendte madoplevelse

En skøn og lækker simreret, der er perfekt til den gode middag for familien eller i selskab med dejlige gæster 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.