Frokostsalat med grønkål og bær

Frokostsalat med grønkål og bær

Der er stadig sæson for den lækre, vitamin- og fiberrige grønkål, der smager vidunderligt i salater. Jeg har de sidste mange dage nydt en lækker frokostsalat med finthakket grønkål og delikate blåbær til min frokost.

Frokostsalaten laver jeg om morgenen, og det sprøde grønkål er stadig lige sprødt og lækkert, når jeg når frokosttid.Frokostsalat - La Dolce VitaFarvestrålende og smagfuldt, mmmhhh

Jeg har nydt min lækre frokostsalat både med æg, varmrøget laks og tynde skiver kold roastbeef – og jeg har svært ved at vælge min favorit af de tre slags ekstra fyld. Frokostsalaten kan også sagtens spises uden de ekstra proteiner, da den mætter ganske godt i sig selv.

Jeg har brugt farvestrålende grønsager – de er fyldt med flest antioxidanter og så er det smukt at se på – og skønne blåbær til at tilføre en syrlig sødme.

Til to personer skal du bruge:

3 håndfulde frisk – fintsnittet grønkål – en færdigsnittet variant er faktisk helt fint

1 stor gulerod

1/4 rød peber i små tern

½ avocado i små tern

50 g friske blåbær

½ tsk. æbleeddike

1 tsk. sesamolie

Evt. 2 smilende æg fra en glad høne, 100 g varmrøget laks – gerne med peber, 125 g hytteost (kværn lidt peber over, mums) eller 8 tynde skiver kold roastbeefFrokostsalat - La Dolce VitaLækker frokostsalat uden “topping”

Jeg serverer ikke brød til denne lækre frokostsalat, da jeg synes, at den mætter nok i sig selv, men du kan sagtens serverer lidt lækkert fuldkornsbrød til – det smager slet ikke så tosset 🙂

Fordel den sprøde grønkål på en stor tallerken. Skræl guleroden og skyl skrællekniven godt bagefter. Brug skrællekniven til at lave lange tynde strimler af guleroden over den lækre grønkål.

Fordel peberfrugt og avocado over og top med de smukke blåbær.

Dryp æbleeddiken over salaten og dryp til sidst sesamolien over. Æbleeddiken giver en sødlig syrlighed, der klæder grønkålen og de andre smukke grønsager rigtig godt og sesamoliens dybe nøddeagtige noter gør bare denne salat endnu mere lækker.Frokostsalat - La Dolce VitaSmukke farver, masser af vitaminer og gode fibre – mæthed i en ruf 😀

Hvis der skal lidt proteiner til, kan du fordele varmrøget laks eller smilende æg skåret i både ovenpå salaten – roastbeef i tynde strimler er heller ikke tosset og ej heller god gammeldags hytteost med lidt friskkværnet peber på toppen. Alle fire proteinkilder klæder denne lækre og mættende frokostsalat ualmindeligt godt.Frokostsalat - La Dolce Vita

Varmrøget laks i skønt selskab

De lækre, sprøde grønsager klæder hinanden perfekt både i farve og i smag. Peberfrugtens sprøde sødme klæder grønkålens let bitre note og den delikate avocado giver en dyb umami smag, der passer perfekt til denne sprøde salat. Gulerodsstrimlerne giver både let knas og god sødme, der sammen med de underskønne blåbærs syrlige-sødme fuldender den gode smagsoplevelse.Frokostsalat - La Dolce VitaSelv solen skinner af glæde på denne lækre frokostsalat – mon den er misundelig?

Jeg er blevet helt afhængig af denne lækre salat; den glæder både øjet og ganen 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.