Bruschetta med serranoskinke

Bruschetta med serranoskinke

Bruschetta med serranoskinke er den skønneste italienske spise – de små lækre brød bringer minder om sydens sol og sommer ved Middelhavet og de velsmagende ingredienser giver en smagsoplevelse af format.

Bruschetta med serranoskinke er den perfekte spise til de varme sommeraftener, hvor appetitten ikke er så stor, som forret eller som en del af et antipasti/tapas bord.Bruschetta med serranoskinkeEt fadfuld Italien

Disse lækre bruschette (som det hedder i flertal) har været på vores menu en del gange de sidste par uger – de er både lette at lave, vidunderligt velsmagende og perfekte i sommervarmen til den lille sult 🙂

Til aftensmad til to personer, til 4 personer som forret eller til et antipasti/tapas bord til flere skal du bruge:

8 skiver ciabattabrød  – jeg bruger oftest en fuldkornsvariant – skiverne skal være cirka 1½ cm tykke

3-4 store solmodne tomater

2 fed hvidløg

4 skiver god serranoskinke

2 håndfulde rucola – 1 hvis du har en meget stor hånd

God ekstra jomfru olivenolie

Evt. en kugle bøffel mozzarella

Friskkværnet peberBruschetta med serranoskinkeSmukke tomater, lækkert brød og delikat serranoskinke

Rist brødskiverne på en tør pande – gerne en grillpande, så de får fine striber. Du kan også riste dem på brødristeren eller på grillen.

Del de to hvidløgsfed på langs – de skal ikke pilles.

Skær tomaterne i små tern.

Skyl og tør rucolaen godt.

Når brødskiverne er gyldne, gnider du skærefladen af hvidløgsfeddene på den ene side af brødskiverne – varmen fra brødet og den lidt ru overflade trækker olien ud af hvidløgsfeddene og giver brødene en delikat smag af hvidløg.Bruschetta med serranoskinkeItaliensk antipasti, når det er bedst

Læg brødene på et stort fad og dryp en sjat olie over hver brødskive.

Fordel de smukke røde tomater ovenpå brødene – det behøver ikke at være så pænt – det må gerne være lidt rustikt.

Læg serranoskinken på fire af brødskiverne.

Fordel eventuelt stykker af delikat frisk bøffel mozzarella ovenpå nogle af brødskiverne – den lækre ost er ikke nødvendig, men den giver lige det lille ekstra til disse skønne bruschette, som gør dem helt uimodståelig lækre.

Læg rucolaen midt på fadet oven på brødene – den skal ikke dække alle brødene.Bruschetta med serranoskinkeSmuk grøn rucola som smuk kontrast i smag og udseende

Dryp til sidst godt med olivenolie over brødene og kværn lidt peber over.

Server de lækre, rustikke brød med det samme og nyd dem gerne sammen med et glas køligt hvidvin til.Bruschetta med serranoskinkeDen lækreste antipasti

De skønne sprøde bruschette er en let Middelhavsspise, der med sin svage note af hvidløg og skønne smag af solmodne tomater bringer vellyst og glæde ud i hver en afkrog af din mund og din sjæl. Den lækre serranoskinke giver en dejlig rund smag til brødene og den intense og let salte bøffel mozzarella fuldender denne delikate italienske antipasti. Rucolaen giver et velafbalanceret let bittert modspil til de sødmefulde tomater og den milde skinke.Bruschetta med serranoskinkeLækkert!

Disse lækre bruschette er den perfekte ledsager på en skøn sommeraften, hvad enten de spises som en let hovedret, en skøn forret eller som en del af et antipasti/tapas bord.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.