Body scrub

Print Friendly, PDF & Email

Bare rolig, jeg har ikke lavet min blog om til et wellness-blog eller skønhedsblog, jeg vil bare gerne give dig opskriften på denne lækre og nemme bodyscrub, nu hvor sommeren står for døren og Hr. mand – du kan godt forsætte med at læse – dette gælder også for dig.

Før solbadning er det godt for huden at blive skrubbet lidt, så alle de døde hudceller forsvinder – huden skifter hele tiden sine hudceller ud og giver du ikke din krop en scrub engang imellem, kan den let få et gråligt skær – desuden holder den flotte brune kulør længere, hvis du har skrubbet din krop med en bodyscrub, inden du begynder med solbadningen.

Næste gang du smutter under bruseren tager du dit brugte kaffefilter inklusiv indhold med i en lille skål – bruger du stempelkande, hælder du bare kaffegrumset i en skål og tager med. Tag en klat bodyshampoo svarende til cirka en tsk op i din hånd og tag en spsk kaffegrums og bland sammen med. Fordel denne masse – den er meget tynd og løbende, så du skal ikke bruge de store armbevægelser – på din mave og skrub godt, tag en tilsvarende mængde og fordel på dine arme, du skal bruge tilsvarende mængde til hvert ben, dvs. i alt skal du bruge 4 tsk. bodyshampoo og 4 spsk. kaffegrums. Skrub din krop godt og skyl så alt grumset af med dejlig varmt vand. Du skal nok også skylle din bruser godt, for det er et værre svineri bagefter.

Du må ikke bruge scrubben i ansigtet, da kornene fra kaffegrumset er alt for store for din sarte ansigtshud, så der vil den skade mere end, den vil gavne.

Efter badet, skal du smøre dig ind i en god bodylotion og ja, dette gælder også dig Hr. mand. Din hud har brug for den ekstra fugt nu, da en scrub kan tørre den lidt ud.

Du vil efter badet opdage, at din hud er blevet baby-blød og dejlig at røre ved og nu er den klar til ferie og sol og varme 🙂

Jeg har ikke noget billede af denne scrub, da den jo bare laves på kaffegrums og lidt bodyshampoo, men snydes for et billede, skal du ikke, så du får lige en smuk sommer solnedgang at hygge dig med 🙂Solnedgang



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *